ADFÆRDSMEKANIKER & FOREDRAGSHOLDER

Mads Herschend foredragsholder

Helt kort om Mads:

Adfærdsmekaniker og foredragsholder

BA i International Business, CBS

Co-founder i Scharling Woodwork – skræddersyede snedkerkøkkener

Fokus: ledelse og adfærdsdesign – både i erhvervslivet og i sportens verden

ADFÆRDSMEKANIKER OG FOREDRAGSHOLDER OM MOTIVATION OG FORANDRINGER I HVERDAGEN

Mads hjælper ledere med at udvikle deres medarbejdere, så de kan fokusere på deres kerneopgaver og skaber en kultur, hvor de støtter hinanden som teams i stedet for at blive slået ud af forandringer og modgang.  

Siden 2015 har han levet som adfærdsmekaniker og foredragsholder med en interesse for adfærd og samarbejde, når der opstår udfordringer og forandringer, og har arbejdet med flere store virksomheder som Royal Unibrew, Arla og Fiskars samt flere kommuner og fagforeninger, hvor der har været et ønske om at optimere deres medarbejderes placering i feltet i hverdagen.

Mads har et brændende ønske om og interesse i, at vi som mennesker kan tage gode og mindre gode valg - som har stor indflydelse på vores præstationer i vores daglige arbejde. At den rigtige placering i feltet hver dag sikrer, at vi har langt bedre forudsætninger for at tilføje værdi i det arbejde, vi møder ind til hver morgen. Vi kan allesammen tilgå vores opgaver forskelligt – placeringen er den altafgørende fællesnævner og faktor.

 

Foredrag forandring samarbejde teamwork

"Jeg tror på, at en virksomheds fornemmeste opgave – dvs. lederens fornemmeste opgave – er at kunne give deres medarbejdere nogle værktøjer, der kan tilføre værdi i arbejdet og i hverdagen"
Mads Herschend

Mads har gennem cykelsporten og den ulykke, han oplevede, lært, at han ikke får noget ud af at lade begrænsninger være en del af hverdagen. Han ser derimod udfordringer og mulighederne deri i øjnene – og inspirerer sine deltagere til sine foredrag til det samme. Mads taler om placeringen i hverdagen på arbejdet og om udfordringer og forandringer. Under foredraget beretter han bl.a. om, hvordan han brugte sine erfaringer fra en karriere som cykelrytter i den danske eliteklasse til at komme stærkt tilbage efter en meget alvorlig ulykke midt i et cykelløb. Mads Herschend sikrer en god oplevelse med et smil på læben for sine deltagere og efterlader dem med stof til eftertanke.

Mads er en anerkendt formidler og foredragsholder, og er ofte benyttet på forskellige arbejdspladser. Mere om det inspirerende foredrag om udfordringer og forandringer finder du her.

TANKER OM UDFORDRINGER OG MEDGANG

En udfordring kan anskues fra to sider: den måde du ser den på – og den måde du bør se den på

Det gamle ordsprog "det eneste konstante er forandring" af filosoffen Heraklit er muligvis et brugt ordsprog – ikke desto mindre spot on og mere aktuelt end nogensinde

Vi har alle forskellige forudsætninger – men vi kan alle tage valget om at fokusere på vores placering i hverdagen og med udgangspunkt i denne arbejde for at nå vores mål

Mellem drømmen og opnået mål har du altid et valg. Det er det valg, der afgør, om du når målet

OM FOREDRAGSHOLDER MADS HERSCHEND

Mads-Herschend-foredragsholder

Mads bord til dagligt i Helsinge, sammen med hans hustru Nana og datter Isabella. Han har en bachelorgrad fra CBS og lever i dag som adfærdsmekaniker og foredragsholder. Sammen med sin makker Jonas Scharling har han startet og driver Scharling Woodwork, der producerer skræddersyede og eksklusive snedkerkøkkener. Du kan se mere til Scharling Woodwork her.
Når tiden tillader det, nyder han træningsture på cyklen på de nordsjællandske veje.

En voldsom ulykke midt i et cykelløb i den danske A-klasse d. 4. maj 2014 satte en stopper for hele cykelløbet den dag – og næsten også for Mads’ liv. De første 24 timer var Mads i alvorlig livsfare. Han overlevede ulykken med nød og næppe. Men hvordan hans fremtid ville se ud, kunne lægerne de første dage ikke sige noget om.

Et frontalt sammenstød med en bil i løbet gjorde, at Mads blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, hvor han med det samme blev lagt i koma. Her lå han i 5 dage i kunstigt koma med 3 hjerneblødninger, brækket ryg flere steder, brækket brystben, punkterede lunger, fem brud i venstre side af ansigtet og diverse sår.

Efter Mads blev vækket af komaen, var han de første dage lam i venstre side af kroppen. Om han skulle sidde i kørestol resten af livet, vidste man endnu ikke. Frem for at opbygge had og vrede over sin situation valgte Mads at fortælle sine pårørende, at sket var sket – det kunne han jo ikke ændre på. Men en ting kunne han: kæmpe for det og få det bedste ud af det herfra.

Vil du høre mere fra Mads og om mulighederne for et arrangement hos jer, så klik i boksen nederst på siden, som fører dig direkte til kontaktsiden, hvor du kan udfylde en nem mailformular. Så kan mulighederne for et foredrag hos jer diskuteres.

ATHENAS FOREDRAGSBUREAU

Mads er en del af Athenas, som er Danmarks største og mest kompetente foredragsbureau. Hos Athenas står Mads sammen med en række udvalgte dygtige foredragsholdere. Athenas kan altid hjælpe og rådgive, så I bliver parret med den rigtige foredragsholder til jeres arrangement. 

Da Mads kom sig og vendte tilbage til en mere normal hverdag, har han siden sat en ære i at dele sine erfaringer oven på dette forløb. Som foredragsholder om udfordringer og forandringer inspirere han sine deltagere til, at man ofte selv kan tage beslutningen om udfaldet på udfordringer og muligheder. Mads ved i hvert fald, hvad den rigtige placering i feltet betyder, og hvad hård og målrettet træning kan gøre for en. Om det er i sport eller på arbejdspladsen, så bør man arbejde med bevidstheden om, at vi kan placere os forskellige steder i feltet i løbet af dagen.  

Mads-Herschend-foredragsholder-motivation

PLACER JERES ANSATTE RIGTIGT I FELTET

Vil du høre mere?
Har du en forespørgsel til Mads og vil gerne høre mere? Så kontakt uforpligtende Mads her:

KONTAKT

 

Mads Herschend
Tlf: 2616 1019
E-mail: foredrag@madsherschend.dk

book foredragsholder athenas